10Solrød vil gerne skabe fordybelse, fokus og nærvær for og med eleverne i undervisningen. Læring skal have de bedste betingelser uden forstyrrelser og andet ”støj”.
Derfor vil vi
- begrænse den anvendelse af digitale enheder, der forstyrrer koncentration, nærvær og læring.
 - anvende digitale enheders funktioner, når det giver mening, er effektivt og understøtter undervisningen og læringen.
 - undgå uhensigtsmæssig og/eller krænkende kommunikation til og om hinanden.
 
Retningslinjer i hverdagen:
- når en time starter skal din mobiltelefon sættes på lydløs/flymode og sættes i de såkaldte ”mobile homes”
 - din lærer bestemmer, hvornår og hvordan du må bruge din telefon i undervisningen.
 - Hvis du får lov af din lærer til at bruge mobilen til at høre musik, skal det altid være med hovedtelefoner.
 - Du må ikke gå på de sociale medier på andre digitale enheder (PC, Mac eller lignende) i undervisningen, med mindre det er i forbindelse med undervisningen.
 - Du skal slå notifikationer fra sociale medier fra på din PC/Mac.
 - Du må ikke tage fotos af andre – uden at spørge om lov.
 
Hvis du ikke overholder disse retningslinjer, kan du ikke deltage i timen og bliver derfor bedt om at gå hjem. Læreren/lederen kontakter derefter dine forældre.
Lærere og ledelse 10Solrød
August 2019